Iltsvind breder sig og er på kurs mod ny rekord

38 af Danmarks 108 kystvande har haft iltsvind i år. Det er flere end på samme tid i rekordåret 2024.

På nuværende tidspunkt ser det dog anderledes ud for indeværende år, hvor omfattende iltsvind er på kurs til at kvæle liv på havbunden i rekordmange kystvande.

Det viser en optælling, som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund har lavet på baggrund af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Optællingen viser, at 38 af Danmarks 108 kystvande har været ramt af iltsvind i år. I 2025 og 2024 havde henholdsvis 33 og 34 kystvande på samme tid på sommeren været ramt af iltsvind.

- Vi ser, at iltsvind spreder sig voldsomt lige nu. Vi har fået billeder ind af nogle steder, hvor vi ser et helt hvidt liglagen, hvor alt bare er dødt på havbunden, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Når iltsvind er rigtigt kraftigt, ses en særlig slags svovlbakterier på havbunden, og når de breder sig, danner de et hvidt lag, som også kaldes for et liglagen.

Iltsvindet kommer af, at varmt vejr i kombination med kvælstof giver optimale forhold for alger, der vokser i løbet af forår og sommer.

Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt, så vandet ved bunden gradvist tømmes for ilt.

2024 var et nyt rekordår for iltsvind i de danske farvande.

Sidste år tegnede til at stikke den, men kraftig blæst i september sørgede for, at det ikke skete.

Når det blæser, kommer der iltet overfladevand ned til bunden, hvor størstedelen af iltforbruget sker.

Lars Midtiby bemærker blandt andet, at optællingen viser, at der i år er blevet registreret iltsvind i flere kystvande for første gang i mange år.

Det gælder blandt andet Skælskør Fjord, der har været ramt af iltsvind for første gang i 14 år, mens Præstø Fjord har oplevet det for første gang i 16 år.

Hvis udviklingen skal vendes, og livet skal komme tilbage til fjordene, er det primært udledningen fra landbruget, der skal reguleres ifølge Midtiby.

- Det er bestemt realistisk, at vi kan vende udviklingen, men det er rigtigt, at klimaforandringerne gør opgaven endnu større, siger han.

Derfor kræver det også en aktiv og dedikeret indsats, tilføjer han og henviser særligt til gødskningsloven, der skal til afstemning i Folketinget denne uge.

Konkret sætter gødskningsloven nye rammer for, hvor meget kvælstof landmænd må udlede fra deres marker til havmiljøet.

Gødskningsloven er et led i den grønne trepartsaftale, der oprindeligt blev indgået i 2024 mellem den daværende SVM-regering og blandt andre Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Der er dog opstået uro omkring den oprindelige trepartsaftale.

Det kommer blandt andet som følge af, at Landbrug & Fødevarer mener, at der siden indgåelsen af aftalen er blevet lagt så mange nye krav og reguleringer oveni for landmændene, at aftalen reelt ikke eksisterer længere.

Lars Midtiby mener dog, at det er bydende nødvendigt at få stemt den kvælstofregulering igennem næste uge.

- Det er helt uansvarligt ikke at få vedtaget en ny regulering, hvis man gerne vil have livet tilbage i vores fjorde og kystnære arealer. De billeder, vi får ind nu, er et helt goldt havnaturlandskab. Det er simpelthen så frygteligt, og det kalder på akut handling, siger han.

RITZAU