Hvis du torsdag spotter ekstra mange uniformerede betjente med fuldt udstyr i Rønne, er der ingen grund til at slå alarm.
Bornholms Politis reaktionspatrulje holder nemlig en træningsøvelse flere steder i byen torsdag mellem klokken 8 og 18.
Der er ifølge politiet ingen grund til bekymring – det er blot en øvelse.
Det er samtidig første gang, at bornholmerne har kunnet få besked om en politiøvelse direkte på telefonen. Onsdag 2. september blev beredskabsappen 'DK Update' lanceret af Rigspolitiet. Her kan politikredse og anklagemyndigheder over hele landet sende meddelelser direkte til borgerne.
Appen kan downloades gratis i App Store på iOS-enheder og i Google Play på Android-enheder.