NOTITS / 1. SEP • 20:00

Første årgang fejrede 60-års jubilæum

Første årgang fejrede 60-års jubilæum
Gruppebillede af alle de 'gamle klassekammerater'. Foto: Carsten Reker Hansen

14 tidligere klassekammerater var lørdag samlet for at markere 60-året for afslutningen på deres skolegang i Rutsker.

Klassen startede deres skolegang på henholdsvis Kirkeskolen i Rutsker og Nordre Skole i Klemensker. Da Centralskolen stod færdig i 1961, rykkede eleverne til skolen, hvor de startede i 3. klasse. Dermed blev de den første klasse, der gik hele vejen fra 3. til 7. klasse på Centralskolen.

Der var oprindeligt 31 elever i klassen. 14 af dem deltog i weekendens jubilæumssammenkomst. Enkelte måtte melde afbud på grund af rejser, ferie eller sygdom.

Dagen startede med kaffe og kage, hvorefter turen gik til Hasle, hvor der blev spist frokost på Café Solskin på Hasle Camping. Jubilæet blev fejret hele dagen, hvor der blandt andet blev delt minder og historier fra skoletiden. Det er ikke sidste gang, at eleverne skal mødes. Allerede nu har klassen aftalt at mødes igen om et halvt år.

På billedet ses:

Foreste række fra venstre - Inge, Else Marie, Hanne, Inger, Celia, Mie og Bente.

Bagerste række fra venstre - Povl Jørgen, Mogens, Preben, Ingold, Christian, Hans Christian og Carsten.








FÅ ABONNEMENT