NOTITS / SPORT / 18. JUL • 14:39

Anna og Alex var igen de hurtigste

Journalist

Anna Holm og Alex Mogensen har tidligere på måneden vundet Softiceløbet i Gudhjem og Nexø Havneløb, og fredag aften blev der endnu en gang sat en tyk streg under, at de to for tiden er Bornholms bedste løbere.

Det var ved Snogebækløbet, hvor 355 løbere samt 14 vandrere var til start. Det oplyser netavisen bornholm.nu.

Anna Holm fra Viking Atletik vandt i tiden 18,01 minutter for de fem kilometer med start og mål ved Snogebæk Havn. Det var mere end to minutter foran Stine Messerschmidt, Krogsholmfrugt.

Alex Mogensen fra SÅN-Løberne var næsten lige så overlegen hos mændene, hvor han vandt foran Emil Due Lind-Holm, Bagsværd Atletic Club.








FÅ ABONNEMENT