NOTITS / SPORT / 13. SEP • 19:30

Ny storsejr til U16-drenge

Journalist

Elite Bornholms U16-drenge fortsætter sejrsmarchen i den københavnske mesterrække i fodbold. Lørdag eftermiddag blev det til den fjerde sejr i træk, da Stefan blev besejret så sikkert som 6-0 (2-0).

Trods afbud fra flere af holdets stamspillere viste Elite Bornholm-drengene stor kvalitet, engagement og sammenhold fra første fløjt. De spillede tålmodigt, flyttede bolden flot rundt og byggede angrebene op med stor ro og sikkerhed.

Det flotte spil blev også omsat til mål. Efter 29 minutter bragte Mikkel Sonne Elite Bornholm foran 1-0, og blot fire minutter senere øgede Charlie George Hanna Holm til pausestillingen 2-0.

Efter pausen fortsatte dominansen. Louie Elliot Delfs Rømer gjorde det til 3-0 og scorede igen seks minutter senere til 4-0, denne gang med Valdemar Munch som oplægger.

Hugo Vestergaard øgede til 5-0, inden Lauritz Kromann Winther i kampens sidste minut satte punktum med scoringen til 6-0 på et oplæg fra Mikkel Sonne.








FÅ ABONNEMENT