Weekenderne i juli har for hurtigfærgerne været præget af store forsinkelser, som er vokset dagen igennem.
Mønstret fortsætter lørdag i uge 30.
Dagen igennem har Express 1 været forsinket, men nu er Express 5 også forsinket med 15 minutter på sin tur til Ystad, hvor den efter fartplanen skulle ankomme 15.50. Her skal man stadig tjekke ind til den normale tid.
Express 1 er 45 minutter forsinket på sejladsen fra Ystad til Rønne, og den har tidligere været forsinkelse på 20 minutter.
Nu er check-in klokken 16.50, når man skal på Express 1.
De seneste to lørdage har forsinkelserne med netop Express 1 i dagens løb vokset til over en time, hvilket giver passagererne ret til en erstatning på 25 procent af billetprisen.
Også Express 5, der er tilbage i rutefart efter torsdagens uheld i Rønne Havn, har været ramt af forsinkelser de seneste weekenden. Efter tre afgange lørdag følger den store af hurtigfærgerne tidspunkterne i sejlplanen.