NOTITS / TRAFIK / 25. JUL • 11:26

Endnu en sommerlørdag med færgeforsinkelser

Endnu en sommerlørdag med færgeforsinkelser
Express 1 kom sent af sted fra Ystad lørdag formiddag. Arkivfoto: Jakob Nørmark
Journalist


Weekenderne i juli har for hurtigfærgerne været præget af store forsinkelser, som er vokset dagen igennem. 

Mønstret fortsætter lørdag i uge 30.

Express 1 er nemlig 30 minutter forsinket på sejladsen fra Rønne til Ystad klokken 12.30, og der har tidligere været forsinkelse på 20 minutter.

De passagerer, der skal med Express 1 fra Ystad klokken 14.30, kan checke ind lidt senere end normalt, da Bornholmslinjen oplyser, at det senest skal ske 14.35 på grund af forsinkelsen.

De seneste to lørdage har forsinkelserne med netop Express 1 i dagens løb vokset til over en time, hvilket giver passagererne ret til en erstatning på 25 procent af billetprisen.

Også Express 5, der er tilbage i rutefart efter torsdagens uheld i Rønne Havn, har været ramt af forsinkelser de seneste weekenden. Efter tre afgange lørdag følger den store af hurtigfærgerne tidspunkterne i sejlplanen.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT